Poesi

"Skrøbelige Rejser" - digtsamling
" Den unikke guide " - digtsamling

____________________________________

"Skrøbelige Rejser"digtsamling

 
1994 - Forlaget Vindrose. 
Digte: Elisabeth Rygård - Billeder : Søs Brysch
 

Her gengives 3 digte fra bogen og et maleri.

DAGENS LYS

Med at for smalle bånd
målte jeg
min fortids skygger.

Til mit lands skrøbelige
provinser
meldte ingen
gæst
sin ankomst
hurtigere
end månens gudinde
Astarte
tilhyllet
og uden følge.

Med sit
glimtende
segl
løftet i mørket
skar hun
hver en frostsveden busk
fra horisontens
linje.

Siden blev erindringens
rødder
farvet af
glemsel

 
som et tæppe af perlemor
vævet i
gamle floders
vand.

Skrøbelig rejse

På den første dag
hvor dine hænder
tager kniven
der trækker isfuglene
gennem hjertets bankende sale

på den første dag
strømmer det hvide lys
mod mit ansigt
som en søjle af is

blændet standser jeg
mit åndedræt

på denne første dag.

På den anden dag
bryder floden op
med affaldet sejlende
som skælvende spor
til forladte byer

bag skæve barakker
blå glimt
af metal

soldater

beskytter frøkenen
der marcherer
med glasagtige
øjne
i den mørke stribe
fra månen

i snor
rækken af børn
disse tyste, blege
skygger
ingen klager lyder
dertil er forvisningen
for gammel

de mindste rækker
armene frem

jeg lukker mit hus 

byder ingen velkommen
på den anden dag.

På den tredje dag
trommer regnens sølvhamre
mod mit tag

tænderklaprende
flyder min krop ud
af spejlet

falder tungt som
en statue
et sted i havet
hvor
krigsskibe
som hajers skyggespil
tegner
gådefulde kort
og skitser
til sjælens
kirkegårde 

havet pisker med halen

med en engels
tålmodighed
har det spejlet
søndage
døde
som gipsrelieffer

på den tredje dag.

På den fjerde dag
sejler blåsorte skibe
i luften
over min synkende
horisont

selv drejer jeg
en smuk bemalet
mumie
i tunge hvirvler
mod
bunden

havet er ikke
sort

billedtæppets
evigt skiftende
bølgelængder
kaster
i guld og rødt
brændende kul
mod
afsvedne
malerier

trykker
mine øjne ind

i et landskab
uden stjerner

på den fjerde dag.

På den femte dag
er hovedet skilt
fra kroppen
i et barmhjertigt hug

der ligger det
alene
og forbander
med rivende tunge
sin skæbne
mens det håbefulde kød
løsner sig

tyst flagrer det
som skrifttegn
på bølgerne

saltets diamanter
sliber sårene
til knoglen

med undren
mærker jeg
at min mund
er fyldt med sten
på den femte dag.

På den sjette dag
ligger alle spor af håb
dræbt
som vildfarne pilespidser
for mine fødder

i spejlets yderste kant
stiger mit nøgne
billede
af havet

på denne sjette dag
åbner jeg mit hus.

På den syvende dag
skiller jeg
mine børn
fra det rådnende
tang

sætter frøkenen
i stolen
med havudsigt

mens jeg går mod
bjergene
spiller en violin
en vibrerende tone
dansende
som en arkaisk gudindes
lette fødder
på mit
hjemløse hovede

op af den dampende jord
stiger
som en stjernekaster

navnløs glæde

på den syvende dag.

____________________________________
____________________________________
____________________________________
____________________________________

KAPTAJNEN

Hvor gerne
var jeg ikke
kaptajn
på mit livs sejlads

hvor ydmygende
at alle andre
end  mit
glorværdige
jeg
styrer skuden

se blot
hvordan
jeg konstant
er henvist
til mine
gådefulde
drømme
og
agterenden

____________________________________

hvorfra jeg
med svedige hænder
prøver at rette
de værste
katastrofer
i navigeringen

fra
den person
der
intetanende
med guldtresser
og svingende
klasket
poserer
langs
promenadedækket.

Billede - Søs Brysch
____________________________________

"DEN UNIKKE GUIDE" - billeddigte

2004 - Forlaget Klim. 
Billeder : Søs Brysch - Digte: Elisabeth Rygård

Her gengives 3 digte fra bogen

DEN UNIKKE GUIDE
 

uforudsigeligt
finder forpansrede dyr
vej til de lukkede haver

 
 

ÆGYPTEREN
 

en flyver
en prik i himlens blå 

som Nefertite
dronning over en
udødelig civilisation
 

 

MOSAIK
 

lag for lag
skrabes mosaikken fri 

frem stiger billedet
lysende
vidner det om
originalen