Foredrag og Film -

"HIMLEN ER VORES GRÆNSE"

Oversigt: 

Handlingen
Uddrag af pjece til filmen om islam og Pakistan
et digt af Faiz Ahmed Faiz
en lille historie om ytringsfrihed

______________________________________________________________

Kort om handlingen
 

   Et portræt af en gruppe pakistanske kvinder ( "Simourgh" ), der gennem mange år har kæmpet i Pakistan for kvinders rettigheder - herunder arbejdet i landsbyer med forbedringer af kvinders kår, undervisning mv. Hovedpersonen i filmen : sociologen Ferida Sher fortæller om de vanskelige livsvilkår kvinder er underlagt, og om hvordan arbejdet for større frihed har påvirket hendes eget liv.Filmen giver et indblik både i undertrykkelsens kompleksitet, men også i menneskers styrke - foruden glimt af Pakistans rige kulturer.  

  
Nationalmuseets Islam udstilling, biografer, TV og Kvinders Verdenskongres, Bejing.
   Debataften med Ferida Sher i PolitikensHus. Filmen kan fås på biblioteker.

 
Film og foredrag henvender sig til unge og voksne

 

Temaer: pakistanske kvinders forhold og mediernes billede af andre kulturer

 

 Ferida Sher er filmens fortæller. Hun er sociolog og aktiv i kampen for kvinders 
 rettigheder gn. 3o år både på lokalt og internationalt plan. Som sociolog har hun
 arbejdet i felten i Pakistans fjerneste landsbyer, ligesom hun underviser, forelæser
 og som repræsentant fra Simourgh har deltaget i internationalt arbejde. 

 Simourgh er et bogforlag og et kvinde - aktivitetscenter, der er udsprunget og
 tilknyttet den ældre kvindeorganisation WAF ( Women's Action Forum)
 Kvindebevægelsen har eksisteret i mange år i Pakistan og dens arbejde foregår på 
 mange planer. At deltage i dens arbejde er ikke uden fare og personlig risiko.

_____________________________________________________________

Uddrag af pjecen til filmen.

Om islam og den islamiske verden
- v. professor Jørgen Bæk-Simonsen, leder af Det Danske Institut i Damaskus.

 

Digt: Faiz Ahmed Faiz.

 

Om Pakistans historie, ,lovgiving, forhold for kvinder mv. -  Elisabeth Rygård.
 

" Sociolog og kvindeaktivist Ferida Sher havde i flere år opfordret mig til at  komme til Pakistan for at lave en film om kvinders forhold. Hun og andre i Pakistan var meget trætte af de vestlige mediers gentagelse af stereotyper. Da jeg var nysgerrig, sagde jeg ja.

Da jeg kom til Pakistan blev jeg rystet over at opleve kvinders undertrykte situation og mangel på rettigheder, men samtidig blev jeg slået af de kvinders mod, styrke og fantasi.Og i det hele taget af Pakistans utroligt  rige kulturer - i musik, digtning og dans. (....) I vores kultur skubbes penge og forbrug ind i det  rum, hvor sjælen skulle befinde sig." Jeg har ikke tid!" hedder den gud vi tilbeder i Vesten.Ikke for at romantisere eller forsvare undertrykkende forhold i andre kulturer. Men spørgsmålet er, hvordan vi i vores del af verden kan blive inspireret til at udvikle et kærligt " vi" på nye måder ?"

                                                                                       Elisabeth Rygård, 1996

 

Islam og den islamiske verden.
 

   Islam er ved indgangen til 2ooo- tallet en religion, der har tilhængere i alle verdensdele, og man anslår, at den tæller ca. 1 mia. tilhængere.Der er dele af verden, hvor muslimerne udgør majoriteten af befolkningen som f.eks. Mellemøsten, Nordafrika, store dele af Centralasien og dele af Sydøstasien. Og der er dele af verden, hvor der kun bor ganske få muslimer - det gælder f.eks. Latinamerika.  

   Islam opstod som religion på Den Arabiske Halvø i begyndelsen af 6oo-tallet.Islams profet Muhammed ( ca. 57o-632) modtog omkring år 61o sin første åbenbaring, og resten af sit liv blev han med mellemrum overdraget nye åbenbaringer fra Gud via ærkeengelen Gabriel. Efter hans død blev de forskellige åbenbaringer samlet i Koranen, Islams hellige skrift.  

   Islams tro hviler på antagelsen af,
at der findes een Gud. Han beregnes
i Koranen Allah, et  arabisk ord, der
betyder guden. Han har skabt verden,
som vi kender den, og han vil en dag
igen lad den gå til grunde. Men Gud
er barmhjertig og nådig, og derfor har
han siden skabelsen sendt profeter
og budbringere til forskellige
mennesker og samfund, for at de
kunne få kendskab til Hans plan med
skabelsen.

 

   Koranen opregner en lang række
profeter bl.a. Abraham, Moses og
Jesus. De er efter muslimsk opfattelse
profeter, der på Guds befaling har
formidlet en del af den guddommelige åbenbaring.Den sidste profet er Muhammed, der i Koranen kaldes profeternes segl. Med ham blev den guddommelige åbenbaring afsluttet.

   Gennem Koranen har muslimerne mulighed for at få kendskab til, hvorledes man bør indrette sit liv. Men der er mange sider af tilværelsen, der ikke omtales i Koranen. Derfor har den islamiske tradition fokuseret meget på profeten Muhammeds sædvane, den måde hvorpå han levede sit  daglige liv. 

   Viden herom har eftertiden gennem en lang række traditioner, der beretter om hvorledes Muhammed plejede at gøre dette eller hint. Muslimske lærde fastholder principielt, at Koranen på den ene side, og profetens sædvane på den anden side, gør det muligt at indrette en tilværelse, der i enhver henseende er i overensstemmelse med Guds vilje.

    I hele det vidtstrakte område, hvor Islam med tiden kom til at dominere, blev der skabt en fælles ramme for måden, hvorpå mennesker indretter sit liv. I dette område er Koranen og profetens sædvane den norm og det fundament, hvorpå man funderer sit liv. Derfor er måden hvorpå muslimer beder deres fem daglige tidebønner stort set  ens, og de vender sig alle med ansigtet mod Mekka, når der skal bedes.

   Men der er naturligvis store forskelle på den måde, hvorpå den enkelte muslim efterlever Islam. Forskelle i uddannelse, køn, alder, etnisk baggrund og sprog gør at Islam i det almindelige daglige liv for verdens godt 1 milliard muslimer tager sig ganske forskelligt ud. Men uanset dette vil alle hævde, at de er gode og oprigtige muslimer.  

   Muslimske retslærde har udarbejdet et utal af forskrifter for, hvad der i en given sammenhæng er haram ( forbudt) og hvad der er halal (tilladt). Men mange muslimer føler ikke, at disse regler fuldt ud dækker deres religiøse behov. Derfor slutter mange sig til et religiøst broder- og søsterskab, en sufiorden.Her samles man om fælles ritualer og ceremonier, der ofte har indoptaget lokale skikke.

Det er netop denne måde at organisere på, der mange steder sikrede, at Islam blev den brede almindelige befolknings religion.

   Islam gør principielt gældende, at den kan opstille regler for alle sider af tilværelsen. Det gælder derfor også for måden hvorpå det politiske system indrettes.

Men der er i den islamiske verden også i dag voldsom debat om, hvorvidt traditionen på dette punkt skal opretholdes. Nogle af dem, der ofte er mest kritiske på det punkt, er de muslimske kvinder.

   Koranen gør i sine åbenbaringer gældende, at mænd og kvinder er lige, men anviser i enkelte sammenhænge henholdsvis mænd og kvinder forskellige kompetenceområder. Det samme gør de mange traditioner om Muhammeds sædvane og den islamiske verden er derfor blevet  en verden præget af en meget stor og konsekvent adskillelse mellem kønnene. Men hvad er i den sammenhæng Islam , og hvad siger Koranen egentlig om kvinder ? Og er den fortolkning de muslimske retslærde gennem historien har lagt for dagen nu også den eneste mulige udlægning af Koranens anvisninger?

 

    Den vedvarende debat om eksempelvis
forholdene mellem kønnene er det bedste
bevis for, at islam ikke er det faste og
uforanderlige system mange i Vesten er
tilbøjelige til at mene.

   Gennem historien er det i den islamiske
verden blevet overdraget de retslærde at
give Islam konkret udtryk. Det var dem
almindelige muslimer henvendte sig til, når
de var i tvivl om, hvad der var i
overensstemmelse med Islam. Gennem
deres uddannelse havde de retslærde sikret
sig et grundigt kendskab til Koranen og
profetens sædvane.

   De retslærde har derfor altid haft en central og vigtig rolle i den islamiske verden Nogle af dem arbejdede tæt sammen med de politiske magthavere, mens andre var kritiske over for den måde, hvorpå nogle magthavere brugte deres magt. Sådan er det også i dag. Den egyptiske præsident Mubarak har således en hel hær af offentligt ansatte retslærde, der gennem medier og udtalelser forsøger at overbevise den egyptiske befolkning om , at det landets præsident gør, er i overensstemmelse med gode og rigtige islamiske traditioner.

   Andre retslærde kritiserer derimod præsidenten og den øvrige regering for ikke at være i overensstemmelse med den islamiske tradition. Det samme mønster gør sig gældende i mange andre stater, der findes i den islamiske verden - også i Pakistan. 

   Men på nogle punkter er situationen i den islamiske verden afgørende ændret i forhold til tidligere. De retslærdes traditionelle monopol på at fortolke Islam bliver nemlig nu betvivlet af de mange, der gennem de sidste årtier har fået en moderne uddannelse. De kan selv læse, og de har desuden nu ofte mulighed for selv at gå tilbage til de klassiske værker, de retslærde lægger til grund for deres fortolkninger. Denne mulighed havde den almindelige muslimske befolkning ikke tidligere, hvor kun få kunne læse, og hvor de lærde værker blev fremstillet som håndskrifter og gemt  af  vejen i biblioteker kun forbeholdt de lærde selv.

   Moderne trykning og distribution har gennem de sidste årtier gjort det muligt for de veluddannede muslimer selv at gå direkte til kilderne. Med andre ord : de retslærdes traditionelle monopol er blevet eroderet af udviklingen, og den islamiske tradition er nu gjort til fælles eje for både retslærde og de mange nye grupper af veluddannede muslimer rundt om i verden. Og en sådan udvikling må nødvendigvis føre til debat - og gør det overalt.
                                                                                                                
                                                                                                               Professor Jørgen Bæk -Simonsen.

 

Et digt af Faiz Ahmed Faiz.
(Faiz Ahmed Faiz er en af Pakistans store digtere)
 
 

Til en politisk leder.
 

År efter år - disse ubeskyttede
bundne hænder
forblev fikseret
i nattens hårde, sorte favn.
Som et strå, der gløder i kampen med havet
som en sommerfugl, der angriber et bjerg
og nu i nattens forstenede sorte favn
er der så mange sår
lige meget hvor
øjet kigger hen
overalt har lyset vævet en form for spind
så kun langt, langt væk fra
høres lyden af
det bankende daggry...

                               
Poems by Faiz, Vanguard Books, 1971,  (Oversætt. Elisabeth Rygård)

_____________________________________________________________

PAKISTANS HISTORIE
 

   Pakistan ligger langs Indiens nordvestlige hjørne. Republikken Pakistan blev oprettet i 1947 - umiddelbart efter 2 Verdenskrig. Målet for den daværende politiske leder Muhammed Ali Jinnad var at udskille Pakistan fra Indien og oprette en selvstændig muslimsk stat: Den islamiske republik Pakistan.

   Oprettelsen af landet udløste en blodig borgerkrig, hvor millioner af hinduer og sikher flygtede fra Pakistan til Indien - mens  lige så mange muslimer flygtede fra Indien ind i Pakistan.

   Pakistans senere historie har været præget  af voldsomme begivenheder herunder flere års militærdiktatur. I dag lider landet fortsat under enorme klasseforskelle, omfattede korruption, gældsætning til udlandet, etniske og religiøse modsætninger - politisk ustabilitet og en langvarig territorialstrid med Indien om provinsen Kashmir.   

   På trods af denne urolige situation blomstrer i det åbne eller i det skjulte en rig kultur med enestående musiktraditioner, digtekunst og dans. 

 

Et samfund med store paradokser vedrørende kvinders stilling.
 

   Klassebaggrunden er afgørende for kvinders stilling. Pakistan har mange kvindelige læger, lærere, advokater, forretningskvinder, politibetjente, en bank for kvinder, ja, selv en kvindelig pilot - og en af verdens få kvindelige premiereministre Benazir Bhutto ( hun er siden blevet afsat).

   Islamabads universitet har f.eks. flere kvindelige professorer end Storbritanien tilsammen. Men mindre end 1 % af alle kvinder kan læse og skrive i 15 af Pakistans 17 distrikter. 82 % kvinderne i byen og 47% på landet siger, at de holder purda ( går tilslørede).

   Kvinder, der er blevet voldtaget, bliver ( især hvis de er fattige) ofte fængslet ud fra den islamiske utroskabslov: Zina ( under Sharialoven ).

   Det anslåes at 72% af de anklagede kvinder bliver mishandlet fysisk og seksuelt på politistationerne og senere i fængslet..

 

SHARIALOV. 

    For den vestlige retslige tankegang er det religiøse standpunkt en privatsag - et spørgsmål om livsanskuelse. Dette syn afspejler sig i verdslig demokratisk lovgivning, hvor mennesker principielt stilles lige - ligesom samme menneskesyn kommer til udtryk i FNs  syn på menneskerettigheder.

    Anderledes for muslimsk ret, Sharia. Her bygger retssystemet på den islamiske religion, som den rette måde at regulere individets handlinger og indrette samfundet på.Det at være rettroede muslim angiver på en og samme tid ens gudstro og ens juridiske status.

    Sharialoven, en religiøs muslimsk lovgivning,  baserer sig på retslærdes fortolkning af Koranens anvisninger på ret opførsel. Sharialoven er udformet forskelligt i de forskellige lande, den gælder i.

 

Pakistans dobbelte RETSsystem.
 

   Efter militærdiktatoren: Zia-ul-Haqs magtovertagelse i Pakistan ved et statskup 1977 erklærede han som sin målsætning at " islamisere" samfundet, hvorved han i første omgang mente indførelse af Sharialoven. Men hans fortolkning af et islamisk samfund mødte stor modstand. Han henrettede Benazir Bhuttos far Ali Bhutto,der fulgte en mere verdslig præget linje.(..) I Pakistan fungerer i dag to helt forskellige lovsystemer parallelt : en verdslig lov og en religiøs Sharialov.

   Udover at forstå, hvornår den ene lovgivning træder i kraft frem for den anden, kan det være svært for Vesten at forstå, hvilket retssyn Sharialoven er baseret på. 

 

Sharialoven og utroskabsparagraffen
 

    For en vestlig betragtning er Sharialoven bygget over den også i Vesten tidligere gældende forestilling om retten til hævn: " Øje for øje - og tand for tand".

Det er slægtens og familiens ære, der er afgørende - ikke individets ret.

Sharialovens afstraffelsesmetoder med bl.a. piskning, håndsafhugning og stening til døde virker grusomme og næsten ufattelige for et vestligt menneske.

Udover selve afstraffelsesmetoderne ligger imidlertid spørgsmålet om, hvad  der straffes for?

   Det menneskesyn, der kommer til udtryk i Sharialoven definerer f.eks. ægteskabet, kvinders og mænds roller på en speciel måde, der sender mange kvinder ( og en del mænd) i fængsel efter " utroskabsparagraffen". Herunder falder imidlertid ikke kun almindelig utroskab, men også voldtægt af kvinder.

   Kvinden anses for at være løsagtig og hjemfalden til straf, hvis hun anmelder en voldtægt uden at kunne fremføre fire, gode muslimske mænd som vidner på voldtægten. Da 4 "gode" muslimske mænd nok sjældent overværer voldtægter (og hvis de var " gode" greb de vel ind ?) er denne lovparagraf ensbetydende med i prakis at tillade voldtægt af kvinder.

   Nogle muslimer fremfører at tanken fra Muhammeds side med Sharialoven var en helt anden, nemlig at beskytte kvinder - og at Sharialoven bygger på en forvanskning af hans budskaber.(...) 

 

SHARIALOVEN OG KVINDERNE
 

På alle afgørende punkter i Sharialoven stilles kvinden dårligere end manden.

    Manden kan lovligt gifte sig med 4 hustruer(dog skal han have deres samtykke).

På Profetens tid var dette imidlertid en stor forbedring af den eksisterende praksis, hvor manden ellers dengang kunne gifte sig med det antal, han ønskede ( og havde råd til ). I Koranen pointerer Muhammed imidlertid, at en yderligere betingelse for at kunne gifte sig med flere kvinder er, at manden skal love at behandle dem alle præcist lige godt. Igen ses denne pointering af nogle muslimer som et

 "umuligt" krav, der netop skulle beskytte kvinders retsstilling. 

   Arvereglerne i Sharialoven er komplicerede, men almindeligvis gælder det, at kvindens arveandel bliver højst det halve af mandens. Det samme gælder vidneerklæringer, hvor Sharialoven fastsætter at en kvindes udsagn gælder det halve af en mands.

   Igen mener nogle muslimer, at Sharialoven forvansker Muhammeds oprindelige hensigt, idet han blot skulle have sikret, at kvinden har ret til at medbringe en anden kvinde som moralsk støtte, når hun skal vidne.                                                                                                                                      

Elisabeth Rygård,1996

Ordforklaring til filmen:
 

Martia Law: militær undtagelsestilstand

Purda: slør, indebærer seksuel adskillelse af kønnene. 

Mulla: negativ betegnelse for præst med en ensidig ortodoks holdning. 

Molvie: præst 

Sufisme: en antidogmatisk og spirituel retning, der dyrker kærligheden som overordnet princip. 

Sharia: "at følge den retfærdige vej", lovgivning bygget på fortolkning af islam.Sharia praktiseres en del forskelligt i forskellige lande. 

Skære næsen af: i flg. stammeskikke kan en kvinde, der går hjemmefra, risikere at få skåret næsen af. 

Stove-burning:  (Stove = ovn )Hustruer, hvor familien viser sig ikke at kunne  betale brudeprisen, kan risikere mordforsøg af svigerforældre og mand ved at blive brændt i køkkenet, hvor en brændende ovn hældes over hende.

Denne frygtelige forbrydelse sker også i Indien og har som næseafskæring intet med islam at gøre.

_____________________________________________________________

En lille historie om ytringsfrihed
 

    Da jeg efter filmen skulle til Berlin i anden anledning tog jeg " Himlen er vores Grænse" under armen og opsøgte forskellige TVstationer. Det lykkedes mig at få kontakt og  jeg holdt møde med den relevante afdeling i den første store TVstation. Jeg fortalte om filmen og baggrunden for den. Det første spørgsmål, jeg fik var følgende : "Jamen SER man kvinder, der bliver brændt eller lemlæstet i filmen ? "

" Filmen FORTÆLLER om det, men man ser ikke billeder af det direkte - for emnet er bredere", svarede jeg. "Desværre, så har filmen ingen interesse !" - lød svaret.

  Nå, jeg gav ikke op, men henvendte mig to andre TV stationer, hvor spørgsmål og svar næsten ordret var det samme.

   Jeg blev så anbefalet at tale med Der Spiegels -  på det tidspunkt  - ansete kanal for seriøs jounalistisk baggrundsstof : " Der kleine Fernspiel". Jeg blev modtaget - MEN! fik samme spørgsmål lige så snart jeg havde præsenteret filmen: "Jamen SER man brændte kvinder i filmen direkte ? ". Jeg var forbløffet og spurgte dem, om de ikke var seriøse ? eller om  jeg havde misforstået noget ? De lovede så at se filmen igennem til næste dag.

   Næste dag havde de set filmen. Jeg fik den tilbage med ordene: "Det er en virkelig god film - så vi kan desværre ikke vise den!". Jamen hvorfor? spurgte jeg.

"Fordi den ikke bekræfter stereotyper! Hvis du bare var kommet for et år siden, så kunne vi stadigvæk vise den slags, men nu kan vi ikke længere ", TV redaktøren trak beklagende på skuldrene.

   " Filmen kan ikke vises, fordi den ikke bekræfter stereotyper? Jeg håber I kan høre, hvad I selv siger ? "sagde jeg. Redaktionen undskyldte  og henviste til "seertal".

   Da jeg gik ud af døren tænkte jeg: Hvad mener vi i Vesten med, at vi har ytringsfrihed ?