Foto: Erik Sten

Foredrag og film -

" BARNDOMMENS LANDSKABER "

Oversigt: 

Kort om handlingen
Uddrag af pjece til filmen

Anmeldelser

_______________________________________________________________

Kort om handlingen

 

 

   En kvinde - midt i livet - ser tilbage på hvilke oplevelser i barndommen, der har haft betydning for hendes valg som voksen.Birthe Dalland fortæller om hvordan hun langt hen i sit voksne liv ikke har kunnet huske noget fra sin barndom, og hvordan dette har givet en diffus følelse af tomhed.

   Filmen giver et indblik i, hvordan smertefulde oplevelser tilsyneladende kan glemmes - men dermed risikerer at gentage sig.Undervejs konfronterer filmens hovedperson  sig med erindringen og smerten - og ud fra en ny rummelighed begynder det indre liv at vokse.

 
Vist i DR-TV, biografer, på festivaler. Kan lånes på biblioteker.
                       
Film og  foredrag henvender sig til unge og voksne.

Temaer :

Kan det give frihed at rumme barndommens følelser ?
Det indre barn i det voksne liv  - og de skabende energier.

_______________________________________________________________

Uddrag af pjece til filmen:
 

   "Hvorfor laver du ikke i stedet en film om den lykkelige  barndom ? "- blev jeg spurgt, da jeg forberedte denne film. Nu er " det lykkelige " ikke sådan at spidde på en knappenål, men i dette tilfælde var definitionen klar nok, nemlig det totale fravær af problemer, chok, ulykker og andet væmmeligt. Barndommen som lutter solskinsdage - trallen og legen -  uden bekymringer af nogen art.  Jeg kunne kun sige, at den lykkelige barndom , tror jeg ikke på eksisterer i andet end i den voksnes fantasi. "

"Forældre kan kun give det videre de selv har." Fotos Erik Steen

Som børn er vi på enhver måde afhængig af hvad livet og vores omgivelser byder os, og vi former vores karakter efter betingelserne, mens vi danser på den magiske snor - frem og tilbage - for at få kærlighed og samtidig beskytte os mod angst og nederlag.(...) 

   Barndommen med dens udfordringer på godt og ondt - er jo ikke noget man skal " kureres" for! Det er et utroligt rigt stykke landskab taget fra ens egen historie, hvor sansning, drømme, følelser , angst og glæde - væver tråde i ens liv.

   Teknikker og metoder kan - som i andre forhold - være glimrende redskaber, men redskaber er jo kun glimrende, hvis de bliver brugt på den rigtige måde af den enkelte. Det vigtigste redskab, tror jeg ,er ens egen nysgerrighed.(...) Om man tør tage sin egen personlige historie til sig - på trods af hukommelsestab og modtand i en selv - og tør starte en sejllads som voksen med det ene formål at leve sit liv.(...) 

   For mange udgør barndommens problemer et ubehageligt affald, der er bedst tjent med at blive lukket godt nede. Men der er det særlige ved affald, at det rådner, hvis der ikke kommer lys og luft til engang imellem. Til gengæld indeholder affaldet sin egen modsætning, nemlig frodig ny jord og kompost, hvis man vender bunken engang imellem - en levende porøs jord, der kan give næring til nye landskaber og nye udsigtspunkter. (...)

                             Elisabeth Rygård, 1992

_______________________________________________________________

Billede af Birthe Dalland
Foto Erik Sten.

Anmeldelse: 

Johs. Christensen  skrev i Levende Billeder, Juni 1992 - efter at have givet et referat af filmens indhold og problemstillinger: 

"Dens egentlige fortjeneste er det billedforløb, som bærer ordene. Birthes fortælling på lydbåndet, et billedforløb, der savner sin lige i skønhed, associationsrigdom, meditativ ro, der lægger sig omkring tilskueren som en slags ekkorum for ens egne eftertanker, som påkaldes, mens filmen står på.

Det er ikke nogen agiterende film, ikke nogen indigneret film, der er ingen fortrædelighed eller forurettelse i den, men en generøs vilje til at forstå, til at komme videre,  til ærligt og redeligt at se barndommen i øjnene og fastholde dens smerte, dens nederlag, fastholde at så mange af vores selvfølgelige forestillinger om den lykkelige barndom er besmykkelser, plastre over  stadigt blødende sår. (...)

Det er for mig mest betydningsfulde i " Barndommens Landskaber" er, at den tilskynder tilskueren til at fordybe sig, dels i den historie, der fortælles, dels - og især - i sin egen barndom."

                                                                                                                                  Johs. Christensen

Foto  fra pjecen af Erik Steen.